Rekordstor interesse: 250 branchefolk gæster dansk-svensk life science-event i Lund

Rekordstor interesse: 250 branchefolk gæster dansk-svensk life science-event i Lund

Repost: News Øresund

Torsdag den 2. september 2021 bliver det årlige arrangement, The Future of Swedish & Danish Life Science, afholdt i forskerparken Medicon Village i Lund.

Arrangementet samler branchefolk inden for life science-branchen i Øresundsregionen og rækker samtidig ud til et nordisk og internationalt publikum. Arrangøren, tidsskriftet Life Science Sweden, har oplevet rekordstor interesse for begivenheden og meddeler, at omkring 250 personer vil møde fysisk op til konferencen i Lund. Derudover vil ca. 250 personer følge programmets omkring 20 oplæg og diskussioner digitalt, hvoraf flere af oplægsholderne repræsenterer life science-virksomheder, som er baseret i København, Malmø og Lund eksempelvis Ferring Pharmaceuticals, Ascelia Pharma og Alligator Bioscience.

Det er 10. gang, at The Future of Swedish & Danish Life Science bliver arrangeret, og dermed er det også et 10-års jubilæum, der finder sted. Temaet for denne års konference er ”Opportunities in finance, investments and precision medicine”. Tilmelding til eventet er gratis og kan ske via linket, om end der er begrænsning på antallet af fysiske pladser. Tilmeldte kan netværke med andre ved hjælp af et møde-booking-system. (News Øresund)

Read more...

Medicon Village Innovation AB